TILMELD DIG ET YOGAHOLD
Her kan du se holdene 3 uger frem
UNDERVISNING
NYHED:
Nu også morgenhold. Tirsdage kl. 9.
Work shop i yoga nidra. Lørdag d. 23/4 kan du komme til work shop med mange yin stræk efterfulgt af yoga nidra, også kaldet yogiens søvn. Her guider jeg dig til dyb afspænding i krop og sind. Du vil gå ind i weekenden med velvære og dejlig ro. Pris 200 kr. Vi afslutter med frisk frugt og ingefær shot.
Om sommeren laver vi yoga i haven, eller glashuset når det bliver koldere er vi indenfor i yogasalen.
Nybegynder eller øvet betyder ikke noget, vi er aldrig flere ad gangen end at jeg kan give dig individuelle instruktioner.
Hver tirsdag, onsdag og søndag kan Du komme til Yoga i Karlslunde. Ovenfor kan Du tilmelde dig. Har du brug for hjælp med tilmelding så se under "support". Adressen er Mejerivej 27 Karlslunde landsby
Priser:
60 min 40 kr 90 min 60 kr 120 min 80 kr
Jeg arrangerer også Yoga weekender på et dejligt retreat ved havet i Kobæk.
I 2022 er der stadig få pladser : 1-3 april udsolgt, 8-10 april en plads, 29 april - 1 maj venteliste og 17-19 udsolgt.
Hertil underviser jeg hver tirsdag kl. 17 i Yoga Round i Tåstrup.
Mange andre arrangement typer er velegnede til at møde Yogaen, her hjælper jeg også gerne.



TRADITIONEL HATHA YOGA
Hatha Yoga består af en blanding af Yogastillinger (asanas) og gymnastiske øvelser i et sammenhængende flow. Hertil kommer vejrtræknings øvelser (pranayama) og afslapnings øvelser (shavasana).
I den flere tusinde år gamle Indiske og Tibetanske tradition er Hatha Yoga meget omfangsrigt, med fokus på bl.a. etik, diæt, renselse, meditation og et helt system for åndelig udvikling. Normalt underviser jeg i Hatha Yoga, men på mine weekend kurser kommer vi dybere ind i den klassiske Hatha Yoga og berører alle aspekter af, at blive yogi.
Hatha Yoga er i princippet Yang Yoga (som i Yin og Yang), modsat Yin Yoga bruges der muskler i Hatha Yoga, og øvelserne udvikler varme (på sproget Sanskrit betyder ordet Hatha, kraft).
YIN YOGA
I Yin Yoga bruger vi ikke aktivt vores muskler og har altså ingen opvarmning. Alle kan have glæde af Yin yoga, også dem der har et aktivt liv med fodbold, løb, Hatha Yoga og meget andet.
I Yin Yoga bruger vi tyngdekraften og holder stillingerne i 1 til 5 minutter for, at få strukket vores bindevæv, sener og ligamenter. Samtidigt træner vi også nærvær og at få tid til at mærke kroppen. Kroppen råber normalt op, når vi føler smerte eller uro - i Yin hvisker den til os.
Yin giver en mere smidig krop og giver lejlighed til at nyde nuet. Når vi i de lange, dybe stræk spænder kroppens bindevæv, får vi smidiggjort og udskiftet væske i bindevævet på samme tid. Disse blide og dynamiske bevægelser, som samtidigt forbinder os med åndedrættet, gør os mere mobile.

